Naturbranden i Deurnese Peel (2020): 5 lektioner

Det, der skete

Branden opstod i det tørre forår 2020 og bredte sig hurtigt over en stor del af naturområdet. Til sidst gik en stor del af de cirka tusind hektar op i flammer, den største naturbrand i Nederland i årtier. Fordi der var tale om et tørveområde, ulmede ilden i ugevis videre under jorden, også da flammerne over jorden så ud til at være under kontrol. De omkringboende i landsbyerne omkring området måtte forlade deres huse. Til sidst blev der indsat tusindvis af (for det meste frivillige) brandfolk, understøttet af brandslukningshelikoptere og det nederlandske forsvar (Defensie). Nederlands Instituut Publieke Veiligheid undersøgte branden og bekæmpelsen.

Lektion 1: Varsl de omkringboende i tide og konkret

En naturbrand med meget røg kræver hurtige, tydelige varslinger. Handlingsanvisningen er ofte todelt: ved røg lukkes vinduer og døre, og ventilationen slukkes, og ved nærmende ild forberedes evakuering. Brug NL-Alert og sikkerhedsregionens og kommunernes egne kanaler. Fortæl konkret, hvilket område det gælder for, hvad folk skal gøre, og hvor de finder den seneste status. Røg trækker langt; også folk uden for det direkte brandområde har brug for information.

Lektion 2: Ordn evakuering og indkvartering (befolkningsomsorg)

Når de omkringboende må forlade deres hjem, kommer befolkningsomsorgen ind i billedet: indkvartering, omsorg og information til de ramte.

• Gør det klart, for hvem evakueringen gælder, og fra hvornår.
• Ordn indkvarteringssteder, og tænk på sårbare mennesker, husdyr og kæledyr.
• Giv information om, hvad folk skal medbringe, og hvor de kan henvende sig.
• Vær tydelig om, hvornår man kan komme tilbage igen; også det er befolkningsomsorg.

Lektion 3: En tørvebrand varer længere, end den ser ud til

Det særlige og vanskelige ved denne brand var, at tørven blev ved med at ulme under jorden. Mens alt over jorden så ud til at være under kontrol, kunne branden blusse op igen andetsteds. Det kræver udholdenhed og en kommunikation, der styrer forventningen godt. Forklar, hvorfor en naturbrand i tørv ikke er ovre på en dag, og bliv ved med at kommunikere, så længe situationen varer ved. Forhastede meldinger om, at det er ovre, undergraver tilliden, hvis ilden vender tilbage.

Lektion 4: Storstilet indsats kræver koordinering

Tusindvis af brandfolk, helikoptere, forsvaret, arealforvaltere og kommuner: en stor naturbrand er en enorm operation. Al den indsats skal koordineres, med et fælles billede af, hvor ilden er, hvad vinden gør, og hvilke områder der er truet. Opskalér derfor i tide (GRIP), og arbejd ud fra et fælles krisebillede. Sådan har alle parter det samme billede og arbejder ikke forbi hinanden.

Lektion 5: Tænk på sundhed, natur og efterfase

Røg er ikke kun generende, men kan også give sundhedsgener. Samarbejd derfor med GGD, og giv ærlig information om luftkvaliteten, og hvad folk kan gøre. Og også her gælder det: efter branden begynder efterfasen. Skader, naturgenopretning og evaluering og forbedring af indsatsen. En naturbrand er desuden en tilbagevendende risiko; tørre forår gør sådanne brande mere sandsynlige. Dokumentér læringerne, og brug dem til forberedelsen på den næste sæson.

Sådan hjælper CrisisRadar

CrisisRadar samler sikkerhedsregionen, kommunerne, arealforvalterne og GGD i et fælles krisebillede. Du registrerer fakta med kilde, giver på få minutter en varsling eller et indendørsråd, ordner indkvarteringen af de evakuerede og offentliggør den aktuelle status. Bagefter leverer platformen en evalueringsrapport til efterfasen og forberedelsen på en kommende sæson. Vil du se, hvordan en naturbrand ser ud trin for trin i platformen? Se da den tilhørende praksissituation.

Stappenplan

Veelgestelde vragen

Hvorfor varer en naturbrand i tørv så længe?

I et tørveområde ulmer ilden videre under jorden, også når den over jorden ser ud til at være under kontrol. Derfor kan branden blusse op igen andetsteds, og en naturbrand kan vare ved i ugevis. Det kræver udholdenhed og god forventningsstyring i kommunikationen.

Hvad er handlingsanvisningen ved en naturbrand med røg?

Ofte todelt: ved røg lukkes vinduer og døre, og ventilationen slukkes, og ved nærmende ild forberedes evakuering. Sikkerhedsregionen bestemmer, hvad der gælder for hvilket område, og indsætter om nødvendigt NL-Alert.

Hvem gør hvad ved en stor naturbrand?

Sikkerhedsregionen opskalerer (GRIP) og leder bekæmpelsen, sammen med brandvæsen, arealforvaltere, kommuner (befolkningsomsorg og indkvartering), GGD (sundhed og luftkvalitet) og nogle gange forsvaret. Et fælles krisebillede holder alle disse parter på linje.