Ordliste
Begreber fra krisekommunikation, klart forklaret
Definitioner af nøglebegreber fra krisekommunikation og CrisisRadar-platformen: CRASSU-metoden, berørte-cirkelanalyse, GRIP-niveauer, zonering og mere.
Metoder
- CRASSU-metodikken
- En struktureret tilgang til krisekommunikation på CrisisRadar-platformen. CRASSU er et akronym for seks på hinanden følgende tankestrin, der tilsammen danner én krisebesked: Kontekst (den faktiske situation — hvad, hvor, hvornår, hvor alvorligt), Rolle (fra hvilken position der kommunikeres — kommune, beredskabsregion, sundhedsinstitution, virksomhed), Aktion (handlingsperspektivet for modtageren — hvad skal han eller hun NU gøre eller undgå), Skridt (faserne og rækkefølgen — første besked, opfølgningsopdatering, afslutning), Stil (tonen tilpasset målgruppe og tidspunkt — saglig-kortfattet i den akutte fase, empatisk i efterforløbet), og Uddata (den endelige kanal og format — NL-Alert, sociale medier, pressemeddelelse, hjemmesidebanner). Metoden sikrer, at hver besked først ordner fakta og afsender, inden tone og kanal vælges, så krisepublikationer forbliver konsistente og målrettede.
- Analyse af berørte grupper
-
En tilgang, hvor målgrupper under en krise grupperes i koncentriske cirkler rundt om hændelsen, fra direkte berørte til den bredere offentlighed. Hver cirkel får sin egen besked, kanal og frekvens. I det nederlandske felt også kendt som "betrokkenencirkel" eller "ui van betrokkenheid"; internationalt beskrevet som "Affected Circles". Metoden har nederlandske videnskabelige rødder og understøttes af CrisisRadar i platformen for hurtigere at identificere målgrupper rundt om en hændelse.
Videnskabeligt grundlag: Jong, Van Assouw, Strating & Dückers (2026) — Journal of Crisis & Risk Communication
- Stakeholder mapping
- Identifikation og kategorisering af alle interessenter i en krise (interne medarbejdere, ledere, presse, naboer, kædepartnere, tilsynsmyndigheder) inklusive deres informationsbehov, foretrukne kanal og reaktionshastighed.
Dansk koordinering
- GRIP 1
- Koordineret Regional Hændelseshåndteringsprocedure niveau 1: kildebekæmpelse og første modtagelse. Operationel leder styrer, kun kildeområde. Kommunikation forbliver lokal/operationel.
- GRIP 2
- GRIP-niveau 2: der er også et påvirket område uden for den direkte kilde, med flere beredskabstjenester koordineret af et Commando Plaats Incident (CoPI) og Regionaal Operationeel Team (ROT). Administrativ koordinering på kommunalt niveau.
- GRIP 3
- GRIP-niveau 3: trussel mod velfærden for (store grupper af) borgere i én kommune. Borgmesteren er øverstbefalende, kommunens politikteam samles. Offentlig kommunikation bliver strukturel.
- GRIP 4
- GRIP-niveau 4: hændelse der overskrider kommunegrænsen inden for én sikkerhedsregion. Formanden for sikkerhedsregionen koordinerer, Regionalt Politiqueam (RBT) er aktiv. Krisekommunikation til flere kommuner samtidig.
- GRIP 5
- GRIP-niveau 5: hændelse overskrider sikkerhedsregionernes grænser, overregional koordinering er nødvendig. Kræver strømlinet interregional kommunikation og et entydigt budskab til offentligheden.
- Sikkerhedsregion
- Forlænget lokalt administrativt samarbejde mellem nederlandske kommuner inden for brandvæsen, medicinsk assistance, katastrofeberedskab og krisestyring. Nederlandene har 25 sikkerhedsregioner.
- Krisekommunikationsteam (KKT)
- Tværfagligt team ansvarligt for offentlighedskommunikation under en krise. Består typisk af en talsmand, kommunikationsrådgiver, omgivelsesanalytiker, indholdsskaber og bindeled til den operationelle ledelse. Arbejder under ledelse af politikteamet.
Zonering & område
- Kildeområde
- Det geografiske område direkte omkring kilden til hændelsen, hvor faren opstår (f.eks. brændende bygning, lækket rørledning). Her griber brandvæsen/politi direkte ind.
- Påvirkningsområde
- Det område uden for kilden, hvor hændelsens konsekvenser kan mærkes (røgfane, trykbølge, evakuering, gene). Offentlighedskommunikation er her primært rettet mod handlingsperspektiv.
- Hot zone
- Ved hændelser med farlige stoffer: område med direkte eksponering, kun tilgængeligt for specialudstyrede redningspersonale. Kommunikation: strengt operationel.
- Varm zone
- Ved hændelser med farlige stoffer: overgangszone mellem hot og cold, sted for dekontaminering og triage. Offentlig rækkevidde starter her.
- Cold zone
- Ved hændelser med farlige stoffer: sikker zone til kommandoføring, modtagelse af ofre, medieopstillingsplads og offentlig præsentation.
Kommunikationsstrategi
- Målgruppespecifik kommunikation
- Budskabsdifferentiering, hvor den samme faktiske situation formuleres forskelligt pr. modtager. Eksempel: direkte berørte får handlingsperspektiv, pressen får baggrund og kildehenvisning, naboer får beroligelse og hjælpelinjer.
- Multi-platform publicering
- Samtidig udrulning af et krisebudskab over flere kanaler (NL-Alert, kommunewebsite, X/Twitter, Facebook, pressemeddelelse, SMS, e-mail) med platformsspecifik tilpasning af tone, længde og format. Begrænser informationsvakuum og spekulation.
- Realtidsovervågning
- Kontinuerlig scanning af nyhedskilder, sociale medier og RSS-feeds under en krise for straks at opdage stemning, rygter og faktiske udviklinger. Input til næste kommunikationscyklus.
- Handlingsperspektiv
- Konkret instruktion om, hvad modtageren NU skal eller kan gøre: søg ly indendørs, luk vinduer, undgå området, ring 112 kun ved nødstilfælde. Kernen i effektiv krisekommunikation til offentligheden.
Compliance & privatlivsbeskyttelse
- GDPR-compliance ved krise
- Forpligtelse til også under en krisesituation at behandle personoplysninger proportionalt og formålsbestemt (General Data Protection Regulation). Krisekommunikation må kun dele identificerende oplysninger om ofre under strenge betingelser.
- Privatlivsførst AI-behandling
- AI-modeller kører lokalt i hollandske datacentre, ingen eksport af input/output til tredjelande. Input fra krisemeldinger bruges ikke til træning af modellen.